• Sommerprojekt

    Lun Strik – Sommeren 2019

     

    **Sponsoreret**

    Var så heldig, som pindeven, at få ekstra 20 nøgler Cotton Merino af Mayflower – efter eget farvevalg. Og selvom der er et hav af smukke farver at vælge imellem, var det den sandfarvede, der løb af med os. Garnet skal nemlig anvendes til den lækre cardigan, afbilledet nederst, til min datter som selv har valgt både opskrift og garn. Find masser af gratis opskrifter og garn på ovennævnte link. Du kan også se alle de smukke farver jeg fik tilsendt fra Mayflower i tidligere indlæg.

    Du finder alle super flotte farver på: Mayflower.dk/shop/alle-produkter

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

  • Forårstrøje

    Økologisk Bomuld

    Skøn bluse til barnebarnet Axel, som elsker alle sine bomuldstrøjer. Strikket i Krea Deluxe på pind nr. 3 – holder både facon og farve efter mange vaske. Den er lavet i “sweater-facon” så der er god plads og alligvel sidder den til i ribben. Kan bruges alene eller udenover anden beklædning i barnevognen.

     

     

     

  • Cardigan med Snoninger

    Endnu en cardigan til min mor. Denne er strikket i Hit Tatoo fra Mayflower på pind nr. 4 og i “Large”. Garnet er dejlig blødt og kradser absolut ingen steder. Opskriften jeg har brugt, er en kombination af to cardigans fra Mayflower´s hjemmeside hvor der findes opskrifter ganske gratis.

     

     

     

  • Huer til kolde dage

    Lune huer til kolde dage – disse er strikket i akryl garn på p. nr. 4 og i eget designet mønster. Ikke den store opfindelse men ret søde alligevel, let og hurtigt strikket. På øverste billede er huen lagt dobbelt og ellers strikket så stor, at den får lidt poseeffekt når den er i brug.

     

     

     

     

     

     

     

  • Axel´s Army trøje

    Trøje i str. 2 år strikket til mit barnebarn – lidt i “army-stil” Lækker mørkegrøn farve fra Krea Deluxe og naturligvis økologisk. Meget meget blød – kan vaskes på 40 grd. og holder faconen fantastisk. Opskriften her er min egen, rib-striberne skulle være med til, udover farven, at give den et “army-look” Trøjen er hurtigt strikket på p. 2 1/2 og 3.

     

  • Jakke med hulmønster

    Strikket jakke/trøje i str. 1 1/2 år med djævle hue – perfekt til barnevognen inden vinterkulden for alvor kommer.  Begge dele er strikket i “blå petrol” og økologisk bomuld –  en rigtig skøn kvalitet, der tåler mange vaske i vaskemaskinen.

    Mads i sit nye sæt:

    Sandnes Jakke + hue:

  • Sensommer

    Færdigt arbejde er altid skønt. En bekendt kom med en pose garn, et påbegyndt arbejde opskrift og pinde, men var kørt lidt “kold” i det. Nu er boleroen endelig færdigstrikket måske til en sensommerdag og næste sommer. Den er strikket i  str. “L” og i 50% bomuld og 50% akryl. Desværre har jeg ikke kunnet finde opskriften på Familiejournalens hjemmeside, så kan ikke linke til den – men kontakt mig hvis du er interesseret.

     

     

  • Drengetrøje

    Lækker bluse i økologisk bomuld, strikket til barnebarnet Axel. Den er strikket efter eget hovede og helt bevist i en enkel facon. Passer rigtig fint til cowboybukser som ønsket af mor.

     

    Drengetrøje str. 2 år:

     

     

     

     

  • Gave idé

    *Sponsoreret*

    En hjemmelavet hilsen

    En medarbejder har fået nyt arbejde og vil ikke længere smutte forbi på  gangen og sprede godt humør – desværre. Jeg ønsker alt godt for hende fremover- hun vil blive savnet. Jeg kender hende ikke så godt personsligt, men tænkte hun hun skulle have en lille farvel hilsen og samtidig kunne jeg få afprøvet dette lette hæklemønster. Hvem ønsker sig ikke altid “nye klude” ?

    40 luftmasker – ellers er det bare 1 hstm, 1 luftm , i hstm i hver 2. luftmaske. Hækl i passende størrelse. Hæklet i Cotton 8/4 – modtaget som Pindeven  fra Mayflower

     

     

  • C2C Sjal

    *Sponsoreret*

    Færdigt Sjal 

    Så blev det helt færdigt mit Corner 2 Corner sjal – ret godt, da det jo egentlig kun var meningen, at der skulle hækles en klud for at afprøve mønsteret. 

    Som Pindeven havde jeg, som nævnt, en hel del bomuldsgarn liggende, så jeg tænkte at der var rig mulighed for at afprøve noget nyt – så tænkt – så gjort. Garnet er Mayflowers Cotton 8/4 og skulle du have fået lyst til selv at prøve – afholder www.Mayflower.dk  en workshop den 4. august 2018 – gå evt. ind  på deres  FB side og tilmeld dig – du bliver helt bidt at det.

     

     

     

    C2C – Mønster: